Livstestamente

Et stigende antal danskere vælger at oprette et livstestamente. Her tager de et aktivt valg, om de ønsker livsforlængende behandling eller ej, mens de er i stande til det.

Mens mange opretter et testamente for at sikre en fredelig fordeling af arven efter de er gået bort ved døden, handler et livstestamente om det tilfælde, hvor man enten er kommet svært til skade eller blevet ramt af alvorlig sygdom i en grad, der gør, at man ikke kan leve, som man har ønsket det.

Har man ikke taget stilling til, hvad der skal ske, så opstår der en vanskelig situation for det behandlende personale på sygehuset eller plejehjemment, og ikke mindst for de pårørende!

Forestil dig følgende

Patienten er uden bevidsthed, og der er ingen håb om bedring, men medicinen gør det muligt, at holde personen i livet. Uvisheden om dette var personens ønske, kan være yderst belastende for familien.

Omverdenen bliver sat ud for det dilemma, at der altid vil være usikkerhed om, at det man beslutter, er et valg, der er for patientens bedste.

I et livstestamente kan man frabede sig livsforlængende behandling. Ved oprettelse af et livstestamente tager man stilling til to situationer:

  • Man er døende.
  • Man er så invalideret, at man varigt ikke kan tage vare på sig selv fysisk og mentalt.

Hvem kan oprette et livstestamente?

Et livstestamente kan oprettes af alle personer, der er fyldt 18 år og ikke er under værgemål der omfatter personlige forhold.

Sådan oprettes et livstestamente

Der er to måder at oprette et livstestamente på.

1. Man kan oprette sit livstestamente online med sit NemID.

2. En anden mulighed er at udfylde formularen i folderen om livstestamenteordningen og sende den til Livstestamenteregistret ved Rigshospitalet, hvor alle livstestamenter skal registreres.

Det koster 50 kr. at oprette et livstestamente, og det kan være en god idé at underrette sine nærmeste om de valg, man har truffet.

Livstestamentet kan til enhver tid ændres digitalt og tilbagekaldes ved skriftlig henvendelse til registret.

Hvad er prisen for et testamente?

Hvis man ser på testamentepriser og muligheder for at lave testamente, bliver det hurtigt tydeligt, at man kan få et testamente for et beløb fra 0 til 10.000 kroner eller mere. Det er dog ikke helt klart, hvor gevinsten ift. kvaliteten gemmer sig.

Når man endelig har besluttet, at nu skal der handles, og vil lave sit testamente, kan man godt gå rundt med mange spørgsmål:

  • Skal der en advokat til?
  • Hvad er fordelene og ulemperne ved oprettelsen af testamente med eller uden advokat?
  • Hvilken pris er rimelig?
  • Hvad kan jeg forvente at få for pengene?

Den billigste og hurtigste mulighed er at skrive sit testamente på bagsiden af en serviet – denne mulighed vil vi ikke se nærmere på her, af den åbenlyse grund, at man risikerer at glemme vigtige punkter og dermed at lave et testamente, der i sidste ende ikke er gyldigt.

Helt gratis

Der findes faktisk et gratis-testamente! Man kan hente en formular på tinglysningskontoret, betale 0 kroner, udfylde den og skrive under foran to vidner.

Med denne mulighed løber man ikke stor risiko for, at juridiske formkrav til testamenter overses, men der bliver dog ikke taget hensyn til ens individuelle forhold, og har man spørgsmål, så kan formularen ikke besvare dem.

Det kan en advokat til gengæld godt, men det må man så også betale dyre penge for.

En advokat er ikke bare en advokat…

OBS: Når vi taler om en advokat, er det ikke bare familieadvokaten, der til daglig arbejder med folk, der er blevet fyret og ved alt om ansættelses- og arbejdsret. Det er heller ikke samme advokat, som man brugte til at håndtere skilsmissen på et tidspunkt. Hvis du beder en sådan advokat om at udarbejde dit testamente, så kan det i nogle tilfælde svare til at bestille en håndværker, der til dagligt maler bygninger, og bede ham om at ordne elektriciteten i hjemmet. Det kommer der ikke noget godt ud af.

Der skal en ekspert til når det handler om oprettelse af testamente, og advokater, der er specialiseret i testamenter, er der slet ikke mange af i Danmark. De har høje timepriser, og man kan ende med at betale 10.000 kr. eller mere for sit testamente. Selvfølgelig er man heller ikke deres eneste kunde, man skal altså bestille tid, vente, og møde op på advokatkontoret flere gange, hvilket kan være en smule besværlig at presse ind i en almindelig travl hverdag.

Testamente online

Flere og flere danskere vælger derfor at oprette testamente online. I forhold til pris og mulighed for at stille spørgsmål kan det betragtes som en fin mellemløsning mellem et gratis testamente og den dyre oprettelse hos advokaten. Online testamenter findes til priser fra kun 650 til 3000 kr.

Den største fordel ligger helt klart i, at man selv kan vælge, hvor og hvornår man vil lave testamentet. Samtidig er teknologien bag disse platforme ofte baseret på arveloven, og tilpasser sig ens individuelle forhold igennem en række spørgsmål, som man hurtigt kommer igennem. Det svarer næsten til at tale med en dygtig advokat, bare til en brøkdel af prisen. De fleste udbydere tilbyder kompetent rådgivning uden at det koster ekstra, det færdige testamente modtager man pr. e-mail samme dag.

Hvad får man for pengene?

Hvad det koster at oprette et testamente med eller uden advokat, hjemme eller på advokatkontoret, samt hvad man får ud af de forskellige løsninger, viser oversigten nedenfor, hvor de forskellige muligheder bliver undersøgt med hensyn til parametre som pris, rådgivning, tidsforbrug, fleksibilitet og gyldighed:

Pris

Advokat
2950 – 10.000 kr.

Online
650 – 2.200 kr.

Gratis formular
0 kr.

Rådgivning

Advokat
Udførlig

Online
Udførlig

Gratis formular
Ingen

Tidsforbrug

Advokat
Mange timer fordelt på flere dage

Online
30 minutter på selvvalgt tidspunkt

Gratis formular
Skal hentes, uldfyldes og afleveres igen

Fleksibilitet

Advokat
Lav

Online
Høj

Gratis formular
Mellem

Juridisk gyldigt

Advokat
Ja

Online
Ja

Gratis formular
Måske

Hvordan skal du oprette dit testamente?

Det er i sidste ende en smagssag, hvilken mulighed man vælger, alt efter, hvor meget tid man har tænkt sig at bruge på at lave sit testamente. Dette samt hvor komplekse arveforholdene er, og hvor mange penge man kan og vil bruge. At lave et testamente helt uden mulighed for at søge ekstra information kan dog ikke anbefales.

Det bedste råd at give, er at indhente al information, som denne oversigt forhåbentlig har været med til at give. Herefter kan man vælge den løsning, der giver mest mening ift. budget, tidsforbrug og personlige præferencer.

Testamente – hvorfor er det en god idé?

Vi ved alle, at vi burde skrive et testamente. Alligevel er det bare en af de ting, som man aldrig rigtig får lavet. Det skønnes faktisk, at 87% af alle danskere ikke har et testamente.

Det kan betyde kaos og finansielle bekymringer for familien og dem, man holder af, hvis man ikke får det gjort i tide. Uden testamente kan man langt fra være sikker på, at arven bliver fordelt, som man ønsker det. Dør man uden at efterlade et testamente, bliver formuen fordelt efter arvelovens bestemmelser, og ofte bliver familier uvenner for livet som konsekvensen heraf.

Uden testamente – hvem arver?

Arveloven inddeler arvingerne i tre arveklasser på baggrund af et prioriteret familiehierarki.

Forligger der ikke testamente, modtager arvingerne fra første arveklasse arven. Har man ikke arvinger i denne arveklasse, så arver personer fra anden arveklasse. I tilfælde af, at der ikke er levende slægtninge i denne gruppe heller, så går arven til dem i tredje arveklasse. Er der ingen levende slægtninge overhovede, så går arven til staten.

  • Arveklasse 1: Ægtefælle og børn
  • Arveklasse 2: Forældre, derefter søskende og deres børn
  • Arveklasse 3: Bedsteforældre og deres børn

Ved at lave et testamente kan man selv vælge, hvem der skal være arving af ens formue samt, hvordan arven skal fordeles mellem arvingerne. Derudover kan man benytte sig af en række muligheder, der forebygger konflikter mellem arvingerne.

Lav et testamente – hvordan?

Er man i tvivl om formkravene til et juridisk gyldigt testamente, hvilke formuleringer der skal benyttes, og hvilke punkter man skal komme omkring, er der både advokater og online-udbydere, der kan hjælpe med det. Beslutningen afhænger af, hvor mange penge man vil bruge på oprettelsen af sit testamente, og hvor meget tid man er villig til at investere.

At skrive sit testamente online er klart den hurtigste og billigste måde at gøre det på. Ved at besvare en række spørgsmål, bliver man guidet sikkert igennem hele processen, og modtager til sidst sit testamente per e-mail eller med posten.

Efterfølgende skal testamentet skrives under enten hos en notar eller foran to selvvalgte vitterlighedsvidner.

Vidnetestamente

Et vidnetestamente skrives under samtidig foran to vitterlighedsvidner. Et vidnetestamente bliver ikke registreret i centralregistret for testamenter, og der er derfor en vis risiko for, at testamentet ikke bliver fundet af arvingerne og, at arven derfor ender med at blive fordelt efter arvelovens bestemmelser.

Notartestamente

Gør man sit testamente gyldigt hos en notar, bliver testamentet registreret i centralregistret for testamenter, og dermed sikret imod tab eller bortskaffelse.

Arvesager på tværs af grænser – tænk dig om!

I Juli 2012 blev der vedtaget nye EU-regler, som gælder fra august 2015. Disse skal gøre det nemmere at håndtere internationale arvesager, hvor arvingerne bor i et andet land end afdøde.

Forordningen har til formå at sikre, at arvesager kun håndteres af en enkelt myndighed og efter et enkelt lands lovgivning for at undgå, at der opstår modstridende retsafgørelser.

Samtidig indførtes der et europæisk arvebevis, der gør det muligt for arvingerne at dokumentere deres status og udøve deres rettigheder i EU-landene.

Som udgangspunkt skal arvesagen behandles i det land, afdøde havde sin sidste bopæl, men det er muligt, at bestemme i et testamente, at det er arveloven i det land, hvor man er statsborger, der skal anvendes.

Danske regler

Da Danmark ikke deltager i forordningen, skal danske arvesager fortsat behandles efter national lovgivning. Den danske lov siger, at det er afgørende, hvor afdøde havde sit sidste domicil.

Hvis en dansker altså boede i Spanien til sidst, vil arvesagen behandles efter spansk lovgivning og ligeledes vil en arvesag, hvor en tysker havde sin sidste bopæl i Danmark, håndteres efter danske regler. EU-forordningen og dansk lovgivning er således ikke modstridige i dette punkt.

Afgifter på arv fra udlandet

I tilfælde af, at man som dansker modtager arv fra udlandet, betaler man ingen boafgift i Danmark medmindre der er tale om ejendomme eller en virksomhed i Danmark.

Boafgiften betales i det land, hvor boet afvikles. Den eneste afgift en dansk arving, der modtager arv fra udlandet må regne med at skulle betale, er indkomstskat på renterne.

Hvis der forligger et testamente, så har det ingen betydning for afviklingen af boet og boafgiftspligten, om testamentet blev oprettet i Danmark eller i udlandet.

Forskelligt for gaver

Mange vælger at give gaver til personer, som de vil begunstige, mens de er i live, og mindsker så arveafgiften og arven til mulige tvangsarvinger. Her bør man være opmærksom på, at der skal betales gaveafgift, hvis modtageren bor i Danmark. Er der tale om fast ejendom eller en virksomhed i Danmark, skal der betales gaveafgift, også hvis hverken gavegiveren eller modtageren af gaven har bopæl i Danmark.

Arveafgift – så meget betaler du!

Arveafgiften skal betales af hvert dødsbo og beregnes på baggrund af de tre arveklasser, arvingerne er inddelt i efter arveloven, samt et bundfradrag der fastsættes hvert år. Afgiftens højde afhænger derfor af, hvor meget der efterlades og hvilken relation arvingen har til afdøde.

Sådan beregnes arveafgiften

Arveafgiften beregnes af den samlede arv efter følgende regler:

Beløbet, der skal betales i arveafgift, afgøres efter fratrækning af bundfradraget, der fastsættes hvert år, og ligger på 276.600 kr. i 2016. Når bundfradraget er trukket fra, udgør arveafgiften 15 % af al arv og alle arvinger, der ikke var gift eller i nær familie med arveladeren, skal derudover betale en tillægsafgift på 25 % .

Den danske arvelov inddeler arvingerne i tre arveklasser:

  1. Arveklasse: ægtefælle og livsarvinger
  2. Arveklasse: forældre, søskende, niecer og nevøer
  3. Arveklasse: Bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre.

Hvem betaler hvor meget?

Afhængig af deres relation til afdøde betaler arvingerne efter fratrukket bundfradrag følgende:

Ægtefælle – betaler ikke arveafgift

Livsarvinger & forældre – 15%

Søskende – 15% plus 25% tillægsafgift (beregnes efter fradrag af boafgiften på 15% procent, så den effektive afgift bliver 36,25)

Samlever med testamente- 15%, hvis parret har boet sammen i mere end 2 år eller har et fælles barn.

Muligheder for at minimere arveafgiften med et testamente

Vil man minimere arveafgiften for sine arvinger, kan man overveje at indsætte en velgørende organisation som medarving eller legatar i sit testamente.

Velgørende organisationer er fritaget for arveafgiften og betaler den samlede arveafgift, hvis de arver 30 % af formuen. Denne såkaldte 30%- regel kan spare arvingerne mange penge, der ellers vil ende i statskassen. Ved at lave et testamente med en velgørende organisation som medarving, støtter man en god sag samtidig med, at man sikrer sig, at ens arvinger får mest muligt ud af arven.

Reglerne om tvangsarv skal overholdes

Der er uden tvivl mange gode grunde til at oprette et testamente og sikre sig, at arven bliver fordelt på den rigtige måde. Det er også vigtigt at undgå familiestridigheder, der kan ødelægge relationerne i familien permanent.

Ved oprettelse af testamentet skal man dog huske, at de fleste ikke frit kan disponere over hele deres formue, da arveloven forskriver, at en bestemt gruppe arvinger skal have en del af arven.

Procentdelen af denne tvangsarv har været 25% af den samlede arv siden arvelovens sidste ændring i 2008, og denne del af arven deles så af de arvinger, der har krav på at modtage tvangsarv.

Reglerne om tvangsarv skal overholdes under alle omstændigheder og et testamente, der ikke tager højde for tvangsarven, er ugyldigt.

Hvem er tvangsarvingerne?

Personer, der ifølge arveloven har krav på at modtage tvangsarv, er ægtefæller og livsarvinger. Livsarvinger er børn og i tilfældet af, at børnene ikke er levende, så arver børnebørnene.

Det er ikke muligt, at gøre ens børn eller ægtefælle arveløse. Men ved at lave et testamente, kan størrelsen af arv for denne gruppe arvinger begrænses til deres tvangsarv ved for eksempel at skrive ind i testamentet, at en arving skal have ”mindst muligt”.

Eksempel på tvangsarv

Peter har to børn og en kone. Peter efterlader sig en formue på 1 mio. kroner.

Uden testamente vil Peters kone modtage 500.000 kr. og hvert barn vil få 250.000 kr. Peter vælger, at lave et testamente, hvori han bestemmer, at hans datter skal begunstiges i særlig grad. Derfor testerer han kun tvangsarven til sin kone og søn. Peters kone modtager 125.000 kroner, sønnen, der ikke får mere end tvangsarven, modtager 62.500 kroner og den særligt begunstigede datter modtager 812.500 kroner.

Friarv

Friarv betegnes den del af formuen, som testator kan fordele helt som man vil. Som enlig uden børn kan man lave et testamente uden hensyn til reglerne om tvangsarv, fordi man ikke har tvangsarvinger.

Har man arvinger fra denne gruppe, så udgør friarven 75% af ens samlede arv, hvilken man frit kan råde over.

Digital arv

Digtal arv er et forholdsvis nyt fænomen og begreb, der dækker over e-mail konti, konti på sociale medier, cloud tjenester, hjemmesider, blogs, domænenavne, bitcoins, onlinekonti hos kasinoer og lign. af en person der ikke længere lever.

Ifølge en repræsentativ studie gennemført af Foreningen Liv&Død ønsker halvdelen af danskerne (48 %), at de ikke at eksistere på nettet efter deres død. Samtidig har størstedelen (71 %) ingen strategier for at sikre deres digitale arv.

Håndtering af digital arv er et område under udvikling.

Da den digitale verden hele tiden er under forandring, og der er stor udskiftning blandt de tjenester der benyttes, vil det ikke være hensigtsmæssigt at skrive adgangskoder ind i ens testamente, som så skulle ændres løbende, når nye profiler kommer til. Adgangskoderne til ens digitale konti bør samles et andet sted.

Oversigt over alle konti med brugernavn og kodeord. 

Om det er en liste, som gemmes med alle andre vigtige papirer, eller om der bruges en app, er en smagssag. Nogle vælger også, at gør en nær person til deres “digitale bobestyrer”, der få kodeordene og håndterer personens digitale arv. Foreningen Liv&Død har mange gode forslag til hvad der kan gøres.

Når 25 konti skal lukkes

Man må holde sig for øje at alle udbydere af de forskellige digitale tjenester har forskellige procedurer omkring afdøde brugeres konti. Som minimum kræves der altid en dødsattest, men dertil kan der komme krav om andet dokumentation, som beviser relationen til afdøde, berettigelse osv.

De nedenstående 3 eksempler på digitale tjenesters procedurer kan illustrere de forskellige krav og policies omkring afdødes konti,  og hvor kompliceret og tidskrævende det kan blive for pårørende at få styr på det, når gennemsnitsdanskeren har 25 profiler og logins til forskellige digitale tjenester.

Facebook

En Facebook account kan slettes eller omdannes til en mindeside ved fremlæggelse af en dødsattest og dokumentation for, at man er et nært familiemedlem til den afdøde.

Som alternativ til dødsattesten accepterer Facebook en række andre dokumenter, der beviser, at brugeren er død og personens beretigelse til at lukke eller omdanne siden.

E-boks

Skifteretten og folkeregisteret får besked om dødsfalde fra begravelsesmyndigheden, og afdødes bankkonti bliver spæret.

Afdødes digitale postkasse, e-boks, bliver også lukket. Myndigheder kan ikke længere sende digital post og afdødes egen adgang samt andre personers læseadgang bliver slettet.

E-mail

Afdødes mail er ofte det sted, hvor trådene løber sammen. Fakturaer, login-informationer til andre tjenester samt transkationer på e-bay eller lignende er ofte knyttet til en mail konto. Det kommer rigtig meget an på udbyderen, om man som pårørende kan få adgang til kontoen. Også her er der vidt forskellige krav til dokumentation, alt efter, hvilket firma der er tale om.

Børnetestamente – få det nu gjort

Det er ikke en rar tanke, at ens børn kunne blive forældreløse, inden børnene er 18 år gamle og juridisk myndige. Trods alt sker det for en del børn hvert år, at begge deres forældre går bort. I denne forfærdelige situation er det vigtigt, at børnene er sikret en trygt opvækst, selvom de skal undvære forældrene.

Med et børnetestamente kan man sørge for, at der både er bestemt værger til mindreårige børn, og tildelt et vederlag til de personer, der skal tage sig af børnene. På denne måde sikrer du dine børn trygge rammer både værgemæssigt, men også finansielle trygge rammer.

En forælder går bort – fælles forældremyndighed

Hvis forældrene havde fælles forældremyndighed, får den overlevende forældre automatisk forældremyndigheden alene og ingen andre personer kan anmode om forældremyndigheden, hvis denne forælder boede sammen med barnet. Boede barnet og den efterlevende forælder ikke sammen, kan andre personer anmode om forældremyndigheden.

En forælder går bort – forældremyndighed alene

Var det kun den afdøde, der havde forældremyndigheden for et barn eller flere børn, så kan den efterlevende forælder søge om forældremyndigheden sammen med andre personer.

Begge forældre går bort

Dør begge forældre til et barn eller flere børn, undersøger statsforvaltningen, om der er nogen i den nærmeste familie, der har mulighed for at tage sig af børnene. Hvis dette ikke er tilfældet, så finder de anden løsning, som for eksempel anbringelse i plejefamilie eller institution.

Vær opmærksom på, at gudfædre ikke automatisk får forældremyndigheden. Man kan hellere ikke give forældremyndigheden til et par, som ikke er gift.

I et børnetestamente kan man angive flere personer i en prioriteret rækkefølge og dermed give udtryk for, hvem man anser som bedst egnet til at tage sig af børnene. I sidste ende er det statsforvaltningen, der afgør, hvem der får forældremyndigheden, og børnene bliver typisk også hørt inden beslutningen, hvis de er gamle nok, når de mister deres forældre.

Børnetestamente – sådan gør du

Børnetestamenter behøver ikke at være skrevet af en advokat, og kan oprettes sammen med dit testamente. Du angiver en eller flere personer i prioriteret rækkefølge, som du ønsker som værger for dine børn. Det er vigtigt, at vælge personer, hvis egne livsomstændigheder tillader, at de tager sig af et eller flere børn. Det er en rigtig god idé at aftale med dem, du ønsker som værger for dine børn.

I et børnetestamente kan du også angive et pengebeløb fra børnenes arv, som værgerne må råde over, så børnene ikke mangler noget under opvæksten. Dette beløb må kun bruges på børnene. Børnetestamentet bortfalder automatisk, når barnet fylder 18 år.